Plantevira ligner dyrevira i mange henseender; plantevira ligner morfologisk dyrevira og de har lignende typer af nukleinsyrer (se tabel 11.10.1). Faktisk kan nogle plantevira formere sig inde i insektceller. Plantevira forårsager mange sygdomme hos økonomisk vigtige afgrøder, herunder bønner (bønnemosaikvirus), majs og sukkerrør (sårtumorvirus) og kartofler (gul kartoffeldværgvirus). Virus kan forårsage farveændringer, deform vækst, visnen og hæmmet vækst i deres planteværter. Nogle værter, forbliver dog symptomfri og tjener kun som reservoirer til infektion.
Planteceller er normalt beskyttet mod sygdom, ved en uigennemtrængelig cellevæg. Vira skal ind gennem sår eller bistås af andre planteparasitter, herunder nematoder, svampe og, oftest, insekter der suger plantens saft. Når en plante er inficeret, kan den sprede smitte til andre planter i dens pollen. I laboratorier, dyrkes plantevira i protoplastre (planteceller hvor cellevæggen er fjernet) og i insektkulturer.
Nogle plantesygdomme forårsages af viroider, korte stykker af nøgent RNA, der kun er 300 til 400 nukleotider lange og ikke har nogen proteinkappe. Nukleotiderne er ofte internt forbundne, så molekylet har en lukket, foldet, tredimensionel struktur, der formentlig hjælper med at beskytte det mod angreb fra cellulære enzymer. RNA’et koder ikke for nogle proteiner. Indtil videre, er viroider kun blevet endeligt identificeret som patogener hos planter. Årligt resulterer infektioner fra viroider, som for eksempel kartoffelknoldviroidet, i tab af millioner af kroner ved skader på afgrøderne (se figur 11.10.1).
Igangværende forskning i viroider har afsløret ligheder mellem basesekvenserne af viroider og introner. Husk, at introner er sekvenser af genetisk materiale, der ikke koder for polypeptider. Denne observation har ført til den hypotese, at viroider har udviklet sig fra introner, hvilket igen har ført til spekulationer om, at forskerne i sidste ende kan opdage dyreviroider.