En virus, kan forblive i ligevægt med værten i en længere periode, ofte mange år og dermed ikke fremkalde sygdom. De onkogene vira, der lige er blevet beskrevet, er eksempler på sådanne latente infektioner. Alle de humane herpesvira, kan forblive i værtscellerne gennem hele livet for en person. Når herpesvirus bliver reaktiveres ved immunsuppression (for eksempel AIDS), kan den resulterende infektion være dødelig. Det klassiske eksempel på en sådan latent infektion, er infektion af huden med Simplexvirus, der forårsager forkølelsessår. Denne virus lever i værtens nerveceller, men forårsager ingen skade før den aktiveres af en stimulus som for eksempel feber eller solskoldning – Deraf udtrykket feberblærer.
I nogle individer, bliver virus produceret, men individet viser aldrig nogle symptomer. Selvom en stor procentdel af befolkningen bærer Simplexvirus, er det kun 10-15% af de mennesker der bærer virus, der udviser symptomer.
Skoldkoppevirus (Varicellovirus), kan også eksistere i en latent tilstand. Skoldkopper (varicella), er en hudsygdom, der normalt erhverves i barndommen. Virusset får adgang til huden via blodet. Fra blodet, kan nogle virus gå ind i nerveceller og forblive latente. Senere kan ændringer i immunsystemets (T-celle) respons, aktivere disse latente virus, der så kan forårsage helvedesild (zoster). Udslet med helvedesild, vises på huden langs med nerven, hvor virusset var latent. Helvedesild forekommer kun i 10-20% af de mennesker der har haft skoldkopper.