Hver sygdom, der påvirker kroppen, ændrer kroppens strukturer og funktioner på bestemte måder og disse ændringer bliver normalt indikeret med flere slags beviser. For eksempel, kan patienter opleve visse symptomer eller ændringer i kropsfunktionen, som for eksempel smerte og utilpashed (en vag følelse af ubehag i kroppen). Disse subjektive ændringer, er ikke klare for en observatør. Patienten kan også udvise tegn, som er objektive ændringer en læge kan observere og måle. Ofte omfatter evaluerende tegn læsioner (ændringer produceret i væv ved sygdom), hævelse, feber og lammelser. En specifik gruppe af symptomer eller tegn, kan altid ledsage en bestemt sygdom; en sådan gruppe kaldes et syndrom. Diagnosen af en sygdom, foretages ved vurdering af de tegn og symptomer, sammen med resultaterne af laboratorieprøver.
Sygdomme, klassificeres ofte i forhold til, hvordan de opfører sig i en vært og inden for en given population. En overførbar sygdom, er en sygdom, hvor en smittet person overfører et smitstof, enten direkte eller indirekte, til en anden person, der herefter bliver inficeret. Skoldkopper, mæslinger, influenza, genital herpes, tyfus og tuberkulose, er eksempler. Skoldkopper og mæslinger er også eksempler på smitsomme sygdomme, der er meget smitsomme og i stand til at sprede sig let og hurtigt, fra en person til en anden. En ikkesmitsom sygdom, spredes ikke fra en vært til en anden. Disse sygdomme er forårsaget af mikroorganismer, der normalt bor i kroppen og kun lejlighedsvis giver anledning til sygdom, eller af mikroorganismer der findes uden for kroppen og kun giver anledning til sygdom, hvis de kommer ind i kroppen. Et eksempel er stivkrampe; Clostridium tetani giver anledning til sygdom, når den kommer ind i kroppen via hudafskrabninger eller sår.
12.4.1 Forekomst af en sygdom
For at forstå det fulde omfang af en sygdom, skal vi vide noget om dens opståen. Forekomsten af en sygdom, er antallet af personer i en befolkning, der udviklede en sygdom i en bestemt tidsperiode. Det er en indikator for, at sygdommen spredes. Udbredelsen af en sygdom, er antallet af personer i en befolkning, som udviklede en sygdom på et bestemt tidspunkt, uanset hvornår den først dukkede op. Udbredelsen tager hensyn til både gamle og nye tilfælde. For eksempel var forekomsten af AIDS i USA i 2012, 55.400 mens udbredelsen samme år, blev anslået til at være 117.000. Kendskabet til forekomsten og udbredelsen af en sygdom i forskellige populationer (for eksempel i populationer der repræsenterer forskellige geografiske regioner eller forskellige etniske grupper), gør forskere i stand til at estimere udbredelsen af sygdommens forekomst og dens tendens til at påvirke nogle grupper af mennesker mere end andre.
Hyppigheden af forekomsten er et andet kriterium, der anvendes i klassificeringen af sygdomme. Hvis en bestemt sygdom kun opstår lejlighedsvis, kaldes det en sporadisk sygdom; tyfus i Europa er en sådan sygdom. En sygdom der konstant er til stede i en population, kaldes en endemisk sygdom; et eksempel på en sådan sygdom er almindelig forkølelse. Hvis mange mennesker i et givet område, erhverver en bestemt sygdom inden for en forholdsvis kort periode, kaldes det en epidemisk sygdom; influenza er et eksempel på en sygdom, der ofte opnår epidemistatus. Figur 12.4.1.1 viser epidemiforekomsten af AIDS i USA. En epidemisygdom, der forekommer over hele verden, kaldes en pandemisk sygdom. Vi oplever pandemier af influenza fra tid til anden. AIDS er et andet eksempel på en pandemisk sygdom.
12.4.2 Alvorlighed eller varighed af en sygdom
En anden nyttig måde at definere omfanget af en sygdom på, er i form af dens alvorlighed eller varighed. En akut sygdom, er en sygdom der udvikler sig hurtigt, men kun holder kort tid; et godt eksempel er influenza. En kronisk sygdom, udvikler sig langsommere. Kroppens reaktioner kan være mindre alvorlige, men sygdommen vil sandsynligvis fortsætte eller blive fornyet i lange perioder. Infektiøs mononukleose, tuberkulose og hepatitis B, falder ind under denne kategori. En sygdom, der ligger mellem akut og kronisk, er beskrevet som en subakut sygdom; et eksempel er subakut skleroserende panencefalitis, en sjælden hjernesygdom, karakteriseret ved formindsket intellektuel funktion og tab af nervefunktion. En latent sygdom, er en sygdom hvor den forårsagende agens forbliver inaktiv i en tid, men derefter bliver aktiv og giver symptomer på sygdommen; et eksempel er helvedesild, en af de sygdomme der er forårsaget af varicellavirus.
Den hastighed, hvormed en sygdom eller epidemi spredes og antallet af involverede personer, bliver delvist fastlagt på baggrund af immunitet i befolkningen. Vaccination kan give langvarig og til tider livslang beskyttelse af et individ mod visse sygdomme. Mennesker, der er immune over for en smitsom sygdom, vil ikke være bærere og derved reducere forekomsten af sygdommen. Immune individer virker som en barriere for udbredelsen af smitstoffer. Selvom en yderst smitsom sygdom kan forårsage en epidemi, vil mange ikkeimmune personer være beskyttet, på baggrund af usandsynligheden for, at de kommer i kontakt med en smittet person. En stor fordel ved vacciner er, at nok individer i en population vil være beskyttet mod en sygdom og dermed forhindre en hurtig spredning til dem i populationen der ikke er vaccineret. Nor mange immune mennesker er til stede i et fælleskab, eksisterer en såkaldt flokimmunitet.
12.4.3 Omfanget af værtsinddragelse
Infektioner kan også klassificeres ifølge hvilken udstrækning værtens krop påvirkes. En lokal infektion er en infektion, hvor de invaderende mikroorganismer er begrænset til et relativt lille område af kroppen. Nogle eksempler på lokale infektioner er bylder. I en systemisk (generaliseret) infektion, er mikroorganismer eller deres produkter, spredt over hele kroppen med blodet eller lymfen. Mæslinger er et eksempel på systemisk infektion. Meget ofte, kan agenser for en lokal infektion, træde ind i blodbanen eller lymfesystemet og spredes til andre specifikke dele af kroppen. Denne tilstand kaldes en fokal infektion. Fokale infektioner kan opstå fra infektioner i områder som tænderne, mandlerne eller bihulerne.
Sepsis, er en giftig inflammatorisk tilstand, som følge af spredningen af mikroorganismer, i sær bakterier eller toksiner, fra et fokuspunkt for infektionen. Septikæmi, også kaldes blodforgiftning, er en systemisk infektion som følge af opformeringen af patogener i blodet. Septikæmi er et almindeligt eksempel på sepsis. Tilstedeværelsen af bakterier i blodet, er kendt som bakteriæmi. Toksiæmi, henviser til tilstedeværelsen af toksiner i blodet (der forekommer ved for eksempel stivkrampe) og viræmi henviser til tilstedeværelsen af virus i blodet.
Værtens modstandskraft, bestemmer også omfanget af infektionen. En primær infektion er en akut infektion, der forårsager den oprindelige sygdom. En sekundær infektion, er en infektion forårsaget af et opportunistisk patogen, efter den primære infektion har svækket kroppens forsvar. Sekundære infektioner i huden og luftvejene er almindelige og nogle gange mere farlige end de primære infektioner. Pneumocytisk pneumonia, som følge af AIDS, er et eksempel på en sekundær infektion; streptokok bronkopneumoni efter influenza, er et eksempel på en sekundær infektion, der er alvorligere end den primære infektion. En subklinisk (upåfaldende) infektion, er en infektion der ikke forårsager nogen mærkbar sygdom. Poliovirus og hepatitis A virus, for eksempel, kan bæres af mennesker der aldrig udvikler sygdommen.