Det lymfatiske system (eller lymfesystemet), består af en væske der kaldes lymfe, kar der kaldes lymfekar, en række strukturer og organer indeholdende lymfevæv og den røde knoglemarv, hvor stamceller udvikler sig til blodceller, herunder lymfocytter (se figur 14.6.1). Lymfevævet indeholder et stort antal lymfocytter, herunder T-celler, B-celler og fagocytiske celler, der deltager i immunreaktioner. Lymfeknuder, er stedet for aktivering af T-celler og B-celler, der ødelægger mikroorganismer ved immunresponser. Inde i lymfeknuderne findes også retikulære fibre, der fanger mikroorganismer, samt makrofager og dendritiske celler der ødelægger mikroorganismer ved fagocytose.
Lymfekarrene, begynder som mikroskopiske lymfekapillærer placeret i mellemrummene mellem celler (se figur 14.6.2). De lymfatiske kapillærer tillader interstitiel væske udledt fra blodplasmaet, at strømme ind i dem, men ikke ud af dem. Inde i de lymfatiske kapillærer, kaldes væsken lymfe. De lymfatiske kapillærer, løber sammen til dannelsen af større lymfekar. Disse kar, har ligesom blodårer, envejsventiler der sikrer at lymfen kun kan løbe i en retning. Lymfeknuder er placeret med intervaller langs lymfekarrene. Her strømmer lymfen igennem de bønneformede lymfeknuder (se figur 14.6.1). Alle lymfeknuder passerer til sidst ind i den thorakale (venstre lymfekanal) kanal eller højre lymfekanal og herefter ind i deres respektive subclavial vene, hvor væsken nu kaldes blodplasma. Blodplasmaet bevæger sig gennem det kardiovaskulære system og bliver i sidste ende til interstitiel væske igen og en nye kredsløbscyklus begynder.
Det lymfoide væv og organer, er spredt langs slimhinderne der dækker det gastrointestinale system, luftvejene, urinvejene og det reproduktive system. Det beskytter mod mikroorganismer, der indtages eller inhaleres. Flere store aggregationer af lymfevæv, er placeret i bestemte dele af kroppen. Heriblandt mandlerne i halsen og i Peyerske plakker i tyndtarmen.
Milten indeholder lymfocytter og makrofager, der overvåger blodet for tilstedeværelsen af mikroorganismer og udskilte produkter som for eksempel toksiner, på samme måde som lymfeknuderne overvåger lymfevæsken. Thymus tjener som sted for T-celle modning. Den indeholder også dendritiske celler og makrofager.