15.8 – Ekstracellulære drab fra immunsystemet

Figur 15.8.1 – Antistofafhængig cellemedieret cytotoksitet (AACC): Hvil en organisme, som for eksempel en parasitisk orm, er for stor til indtagelse og ødelæggelse ved fagocytose, kan den blive angrebet af immunsystemceller, der forbliver uden for den. (1) Målcellen bliver først belagt med antistoffer. (2) Celler i immunsystemet, som for eksempel Eosinofiler, makrofager og NK-celler (ikke vist), binder sig til Fc regionerne af de belagte antistoffer. (3) Målcellen bliver herefter lyseret med stoffer, der udskilles af cellerne i immunsystemet.

Vi har nu set, hvordan virkningen af en CTL kan føre til ødelæggelse af en målcelle. Et komponent i den medfødte immunitet, der endnu ikke er blevet beskrevet, kan også ødelægge visse virusinficerede celler og tumorceller. Disse er store granulære leukocytter (10-15% af de cirkulerende lymfocytter), kaldet naturlige dræberceller (NK-celler = Natural Killer cells). De kan også angribe parasitter, der normalt er meget større end bakterier, som illustreret i figur 15.8.1. I modsætning til CTL’er, er NK-celler ikke immunologisk specifikke; det vil sige, de behøver ikke blive stimuleret af et antigen. NK-celler, skelner normale celler fra transformerede celler, eller celler inficeret med intracellulære patogener. NK-celler kontakter først målcellen og afgør om den udtrykker HKK klasse I selv-antigener. Hvis den ikke gør – hvilket ofte er tilfældet i tidlige stadier i en virusinfektion og med nogle inficerende vira, der har udviklet et system der blander sig i den sædvanlige præsentation af antigener på en APC – Dræber de målcellen ved brug af mekanismer, der svarer til en CTL. Tumorceller, har også et reduceret antal HKK klasse I molekyler på deres overflader. NK-celler forårsager at der dannes porer hos målcellen, der fører til enten cellelyse eller apoptose.

Funktioner af naturlige dræberceller og de øvrige vigtigste celler involveret i cellulær immunitet, er kort opsummeret i tabel 15.9.1.

 

15.9 – Antistofafhængig cellemedieret cytotoksicitet →