Prokaryote og eukaryote celler indeholder begge nukleotid syrer, proteiner, lipider og kulhydrater. De bruger de samme typer kemiske reaktioner til at omsætte føde, bygge proteiner og gemme energi. Det er primært opbygningen af cellevægge og membraner og fraværet af organeller (specialiserede cellulære strukturer der har bestemte funktioner), der adskiller prokaryote celler fra eukaryote celler. De vigtigste kendetegn for prokaryote celler (fra det græske ord der betyder før kerne) er:
- Typisk er deres DNA ikke indesluttet i en membran og er normalt et enkelt, cirkulært kromosom. Gemma obscuriglobus har en dobbelt membran omkring dens kerne (nogle bakterier som for eksempel Vibrio cholerae, har to kromosomer og andre har deres kromosom arrangeret lineært)
- Deres DNA er ikke associeret med histoner (specielle kromosomale proteiner der findes i eukaryote celler); andre proteiner er associeret med DNA.
- De mangler generelt tilstedeværelsen af organeller. Fremskridt i mikroskopien har dog afsløret enkelte membranomsluttede organeller (for eksempel nogle inklusioner). Prokaryote celler mangler dog andre membranomsluttede organeller som for eksempel cellekernen, mitokondrier og kloroplastre.
- Deres cellevægge indeholder næsten altid komplekset polysaccharid peptidoglycan.
- De deles normalt ved binær fission, hvor DNA kopieres og cellen deler sig til to celler. Dette involverer færre strukturer og processer, end i den eukaryote celle.
Eukaryote celler (fra det græske ord for sand kerne) har følgende vigtigste kendetegn:
- Deres DNA findes i cellens kerne, som er adskilt fra cytoplasmaet med en kernemembran og DNA’et findes i flere kromosomer.
- Deres DNA er konsistent associeret med kromosomale proteiner kaldet histoner og med nonhistoner.
- De har et antal membranomsluttede organeller, blandt andet mitokondrier, endoplasmatisk reticulum, Golgiapparater, lysosomer og sommetider kloropastre.
- Deres cellevægge, når de er til stede, er kemisk simple.
- Celledeling involverer sædvanligvis mitose, i hvilken kromosomerne kopieres og et identisk sæt kromosomer distribueres til hver af to cellekerner. Deling af cytoplasmaet og andre organeller følger efter, så de to celler er identiske til hinanden.
På figur 3.1.1 ses en prokaryotisk og en eukaryotisk celle til sammenligning.
