Denne usædvanligt interessante gruppe af prokaryoter er meget forskelligartet. De fleste Arkæer er af konventionel morfologi, det vil sige stave, kokker og helixer, men nogle har en meget usædvanlig morfologi, som illustreret i figur 9.4.1. Nogle er Grampositive, andre Gramnegative; nogle kan dele sig ved binær fission, andre ved fragmentering eller spiring; et par mangler cellevægge. Dyrkede medlemmer af Archaea (ental: archaeon) kan anbringes i fem fysiologiske eller ernæringsmæssige grupper.
Fysiologisk, findes arkæer under ekstreme miljøforhold. Ekstremofile, som de er kendt som, omfatter halofile, termofile og acidofile. Der er ingen kendte patogene arkæer.
Halofile trives i saltkoncentrationer på mere end 25%, som der for eksempel findes i Great Salt Lake i USA eller hvor solen fordamper saltholdige damme. Eksempler på disse findes i slægten Halobacterium, hvoraf nogle endda kræver sådanne saltkoncentrationer for overhovedet at vokse. De optimale vækst temperaturer på ekstremt termofile arkæbakterier er 80 ºC eller højere. Den nuværende rekordvæksttemperatur er 121 ºC og blev sat af en arkæ der vokser nær en hydrotermisk skorsten på 2.000 meters dybde i havet. Acidofile arkæer kan findes voksende ved pH værdier under 0 og ofte ved forhøjede temperaturer. Et eksempel er Sulfolobus, hvis optimale pH er omkring 2 og optimal væksttemperatur er over 70 ºC.
Ernæringsmæssigt, indeholder havet talrige nitrificerende arkæer, der oxiderer ammoniak til energi. Nogle kan måske også findes i jord. Methanogener er strengt anaerobe arkæer, der producerer metan som et slutprodukt, ved at kombinere brint (H2) med kuldioxid (CO2). Der er ingen kendte bakterielle methanogener. Disse arkæer er af stor økonomisk betydning, når de anvendes i spildevandsbehandling. Methanogener er også en del af den mikrobiota der findes i den menneskelige tarm, vagina og mund.
Mikrobiel mangfoldighed |
Jorden giver tilsyneladende en uendelig række miljømæssige nicher og nye livsformer har udviklet sig til at udfylde dem. Mande af de mikrober, der eksisterer i disse nicher, kan ikke dyrkes ved konventionelle metoder på konventionelle vækstmedier og er dermed forblevet ukendte. I de seneste år, er isolations- og identifikationsmetoderne dog blevet langt mere sofistikerede og mikrober der fylder disse nicher, bliver identificeret – mange endda uden at blive dyrket.
9.5 – Opdagelser der illustrerer omfanget af mangfoldigheden →